About

Kirsten Schauser

 

As subjects, contours and surfaces dissolve, hints of distant memories emerge. Evoking the feeling that something is there and not there at the same time. Focusing on links between figure and ground, representation and abstraction, my last two series explore the relationship between reality and illusion, or reality as illusion. The spectator is invited to become the painting.

 

 

In the 'Eidola' series, the artist uses sections of old photos found in her surroundings as reference. Examining the tension between painting and reality, subjects found in the photos are studied (reproduced) in close-up to capture a gleam of the universe. Similar to research.

 

For the 'She' series, Schauser uses stills from films as photographic basis for her work. Schauser’s theme is humans. She discusses how we reflect ourselves in and distance ourselves from others. 'She' explores the relationship between reality and illusion, or rather reality as illusion and makes the tension between painting and reality enter into an interesting dialogue with the cinematic space. The spectator is invited to become the painting.

 

 

 

 

This site is under construction ...

 

Earlier work series

 

Relations

 

Identity

 

'Everyday life'

I have been portraing ordinary persons living an everyday life. I tried to portray the individuals' identity. Where is our identity? In the naked body or clothing, - or is it the face we associate with identity? All paintings are based on own photographs and almost all the characters are painted life-size. I painted on material as tarpaulins, plastic, fabric.

 

'The family'

Jeg har arbejdet med at undersøge menneskets identitet i en familie. Fra hver familie er der udvalgt en repræsentant for hver generation som alle stå i direkte linie med hinanden. Hver person er malet på sin egen kraftige plastik og ophængene er sat op med 40 cm mellemrum. Plastikken bøjer ved fødderne, så illusionen om at personerne stå bliver forstærket. Den ældste generation er placeret bagerst, den yngste i forgrund. Alle personer i opstilling ses, om end de bagerste lidt sløret af de generationer der ligger foran. Tidsperspektivet ligger i intervallet mellem plastikarkene.

 

Det nøgne menneske

Identiteten har jeg prøvet yderligere undersøgt ved at bruge nøgne mennesker. Seks nøgne mennesker er malet på hver sit sorte stof, og hængt ved siden af hinanden. Alle personerne står nøgne med parallelle fødder og løsthængende arme og kigger direkte på beskueren. De ældste står yderst, de yngste inderst; kvinderne til højre, mændene til venstre. Deres eget personlige tøj og sko er lagt foran dem på gulvet. Hvor meget af identiteten ligger der i tøjet?

 

Nøgne kvinder

Identitetsundersøgelsen er udvidet ved at portrættere nøgne kvinder der er blevet anonymiseret og vender beskueren ryggen til. Kvinderne i denne gruppe har forskellige alder og kroppens forandring med tiden ses tydeligt. Kvinderne er malet på sort stof men har ingen ejendele med. For at danne sig et indtryk af den enkelte kvinde må beskueren nøjes med deres kroppe med dens sårheder samt kropsholdning. Kvinderne vender sig ind mod et sort rum. Hvor meget kan man aflæse af identiteten, når individer står med ryggen til - uden tøj?

 

Det sovende menneske

I dette projekt portrætteres mennesker sovende på en pude. Portrætterne er malet på pudebetræk eller direkte på støbte cementpuder. Puderne er lagt på podier eller direkte på gulvet, så beskueren ser ned på personerne ligesom man ville gøre, hvis personen lå i seng eller på en madras. Hvad aflæser man af et ansigt af en sovende person?

 

Det offentlige rum

I et af mine projekter har jeg beskæftiget mig med mennesket i det offentlige rum. Jeg har fotograferet tilfældige menneskers færden i Københavns gader og derefter malet dem. Jeg har efterstræbt at afspejle en vis råhed som jeg oplever i byen, og har derfor valgt at male på presenning. Brugen af presenningen tillod at jeg monterede nogle malerier i et hjørne og derved give malerierne en rumlig effekt.